fredag den 28. november 2014

Vupti – væk med elbiler… eller hvad?

Det er da mærkeligt, at politikerne pludselig ikke kan finde plads til elbilerne i finansloven. Eller hvad?

Jeg mener – nu har vi ventet på elmotorens indtog i transportsektoren, siden den første Ellert kørte ud af fabrikken. Elmotoren er jo som skabt til transport – specielt bytransport.

Den har det fint med at arbejde, når den er kold, den kan klare start og stop i det uendelige, og den er stort set vedligeholdelsesfri. Elmotoren er brugt og testet på kryds og tværs, siden den blev konstrueret i 1886.

Batterier på vej
Begrænsningen har alene været problemet med at få energien med på køretur. Men batterierne er i den grad på vej. Det er nemlig ikke el-bilbranchen selv, der behøver at drive på her. Det store pres på batteriudviklingen kommer fra mobiltelefonmarkedet og markedet for bærbare tablets og computere.

Mon ikke der skulle være et marked med et vist potentiale til at trække den teknologiske udvikling? Og hvor står vi egentlig i udviklingen? Er vi ved at nå toppen af, hvad batterier kan? Nej, slet ikke. Forskere på DTU kan i dag lave batterier med 10 gange så høj energitæthed som de bedste af de eksisterende. Lige nu godt nok kun som eengangsbatterier, men der arbejdes på at finde ladeløsninger på dette.

Det betyder, at vi i løbet af få år vil se rækkevidder for elbiler, som er tre, fem eller måske 10 gange længere end de små 200 km, dagens fremmeste batteriteknologi kan klare. Så vi har altså at gøre med en teknologi, der er så klar og i øvrigt optimal for et lille land som Danmark, der har små afstande, veludviklet infrastruktur og er frontløber på omstilling til et el-baseret vedvarende energisystem.

Misundelsespolitik?
Så måske er det bare misundelsespolitik? Jeg støder ofte på misundelsesargumenter på de sociale medier: Hvorfor skal vi andre betale for afgiftsfritagelse for de riges Teslaer?

Det kan de jo have ret i. Men sagen er, at Teslaens vigtigste opgave har været at knække markedet. For før Tesla S var det kun de store bilfirmaer, som bevidst bragte modeller på markedet, som ikke udgjorde en egentlig konkurrence til deres primære modeller, der kører på benzin og diesel.

Men Tesla konkurrerer ikke med sig selv og kunne derfor gå hele vejen og blive den ultimative elbil, som alle vil have. Og derfor ser vi nu – tre år efter – VW e-UP, VW e-Golf, Renault Zoe, BMW i3 og en række andre mere almindelige biler komme på banen. Det er disse biler, vi skal fremme – elbiler til os alle.

Og er misundelsen et problem, så kan man jo bare indføre en delvis afgift på elbiler, afhængigt af prisen, så den fulde afgiftsfritagelse kun findes for de billigste modeller. Det vil betyde at Tesla S måske får en 50% afgift indfaset.

onsdag den 3. september 2014

Elbiler på transportbånd?

Jeg var i USA i sommer. Første gang på vestkysten – hele familien af sted på den klassiske tur: Los Angeles, Grand Canyon, Bryce, Zion, Vegas, Yosemite, San Francisco. 4000 km rundtur i bil. Hoteller og moteller i lange baner. To uger i ørkenen, én i bjergene og langs Stillehavet. Fantastisk oplevelse. Fantastisk natur.

Men jeg kunne selvfølgelig ikke lade miljøbrillerne blive hjemme… Vi havde bestilt en lille firhjulstrækker hos AVIS. Den havde de ikke, og så blev vi jo bare opgraderet til en større model: En Jeep med 3.6 liters motor... Et stort apparat af en bil med sløve bevægelser, som vi var noget benovede over at ende i. Det var jo en dejlig luksus med så meget plads i bilen, når man nu skulle bo i den i tre uger.

Men behøvede motoren være tre gange så stor som den, jeg har i min Skoda herhjemme…? Havde der så været lidt spræl i bilen, men nej, den store motor er koblet til vejen via en meget svuppet automatgearkasse, som sikrer, at bilen kører lydløst og jævnt, men alligevel kan overhale også ved høje hastigheder. Den viste sig at køre 11 km/liter benzin – min Skoda kører 24 km/liter.

Jeg kan godt forstå, at det ikke betyder noget videre for amerikanerne. Benzinen koster det halve af herhjemme, og de betaler jo heller ikke noget videre i skat. Vores Jeep var i øvrigt i den lette ende, når man kørte rundt i trafikken. Der er sindsygt mange biler med både 5 og 7 liters motorer!

Gamle aircon og billig energi

En anden ting, jeg faldt over, var alle de forældede aircon-anlæg. Vi var på ca. 15 hoteller og moteller, og ikke et sted var aircon-anlægget mindre end 10 år gammelt. I betragtning af, hvor meget mere effektive varmepumper er blevet i løbet af de sidste 10 år, er det jo absurd. Alle disse hoteller kunne skære mindst halvdelen af energiforbruget ved at opgradere deres aircon.

Men energien i USA er så billig, at det ikke vil kunne betale sig for hotellerne. Højere energiafgifter ville skabe udvikling indenfor energieffektive apparater og fast arbejde for elinstallatører over hele USA samt styrke konkurrenceevnen.
Se rapport om energieffektivitet og konkurrenceevne (pdf)

Kan de så noget særligt derovre?

Ja, jeg var lidt imponeret over, at alle påfyldningsstudser på benzinstandere har en manchet, der slutter tæt. Så lugter det ikke så meget af benzin, når man fylder på, og der fordamper langt mindre benzin til omgivelserne. Og så var der den lidt dovne trafik – jeg ved ikke, om den skyldes automatgearene eller den detalje, at man må overhale indenom? Men der er langt mindre aggressivitet i trafikken end herhjemme, og det er rart.

Jeg bemærkede også, at der er rigtig mange elbiler – specielt Tesla og Nissan Leaf i Los Angeles-området. Men jeg så også noget, der lignede en Tesla-fabrik, så måske er det forklaringen…

Og så kunne jeg jo ikke lade være med at bide mærke i, at de i San Francisco har samme type af bycykler, som vi netop har fået i København. Her giver det så ekstra mening, at det er elcykler, for der skal stærke lår til at køre i gaderne i denne smukke by!

Og kabel-sporvognene er jo også en interessant teknologi, som mest er en turistattraktion, men også bidrager lidt til den offentlige transport. En stålwire i en rille i gaden trækker vognene rundt. Wiren drives rundt af en motor, som står centralt.

Hvad ville være den moderne udgave af en kabel-sporvogn? Elbiler, som man kan køre ind på et transportbånd, som kører med høj hastighed på lange distancer og som lader batteriet undervejs? Eller hvad?

Men for nu lige at runde af med energien, så synes jeg da, vi hurtigst muligt skal implementere mancheterne på benzinpistolerne, så vi kan nedbringe luftforureningen og benzintabet herfra. Og så må vi da se at få hjulpet amerikanerne til at se fordelen ved afgifter på energi.

Nogen idéer?

mandag den 16. juni 2014

Folkemødet – en demokrati-legestue

Danmarks Naturfredningsforening har været med alle fire gange, Folkemødet på Bornholm har været afholdt. Konceptet er jo lånt fra svenskerne og går i korte træk ud på, at man flytter alle beslutningstagerne lidt ud i hjørnet af landet i fire dage, så de ikke har mulighed for at fare frem og tilbage imellem møder og alt muligt andet. Derved bliver de tvunget til at være til stede i flere og længere debatter og være lidt tættere på folk af alle slags.

Der har været kritik, fx har det lydt, at Folkemødet bare er for politikere og professionelle lobbyister – og at det hele bare er én lang fest for de ansatte i folketing, medier og organisationer. Helt sikkert er det, at der er masser af politikere og lobbyister i gadebilledet – og til debatterne, men der er også masser af demokratiinteresserede borgere efterhånden. Jeg kender flere, som synes, det er interessant at tage på ferie eller forlænget weekend på Bornholm, hvor de kombinerer dansk sommer og fadøl med nogle gode debatter. Det er en slags festival med mening. En glad stemning, hvor borgere af alle slags er helt inde i maskinrummet af demokratiet og har mulighed for at snakke direkte med politikerne og med de organisationer, de måske slet ikke vidste eksisterer.

Frokost og fadøl
Og fest er der også, ja, for det er noget af det, der skaber den lidt friere stemning, som gør nye tanker og idéer levende. Alliancer og idéer skabes også over en frokost eller en fadøl. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt ved. Men jeg har endnu ikke mødt nogen politikere eller professionelle lobbyister på Folkemødet, som havde svært ved at holde balancen. Til gengæld har vi spændende og lange arbejdsdage på langt over 12 timer, hvor vi småløber fra den ene debat til den næste, tweeter undervejs om vore budskaber og koordinerer løbende, hvem der skal tale med hvem om hvad.

Det er sindssygt spændende at være en del af Folkemødet, fordi det faktisk er ved at finde sin plads som en levende demokratisk platform. For borgere af alle slags er nu faktisk med. Det er alle aldersgrupper og alle samfundslag, som har fundet ud af, at det er sjovt af være andet end forbruger. Det er nye borgerinitiativer, som fx Borgerlyst og fødevarefællesskaber, og det er masser af ungdom med eller uden skoler. Der er virksomheder i alle størrelser og brancher. Her kan vi for alvor lege demokrati, og hygge os og føle, at det hele alligevel nytter og opleve at dem, vi hver dag ser i tv, er rigtige mennesker.

Fredag aften sad jeg og fulgte dagens sidste debat, hvor Dansk Energi forsøgte at forklare energiafgifterne til Landbrug & Fødevarer, og Steen Gade sagde, at vi måske skulle sætte gang i en større folkelig debat om, hvordan vi skal skrue fremtidens energisystem sammen. Lørdag sagde flere politikere, at de jo ikke vidste, at det var skifergas, de sagde ja til, da Lykke Friis ville give tilladelse til at efterforske mere gas i 2010. På vejen til skifergas-debatten poppede jeg og to kolleger lige ind hos Rasmus Helveg Petersen i Radikales telt for lige at hilse på og fortælle om DNs politik for fremtidens energiforsyning.

Man får lyst til at blive ved til man segner på Folkemødet. Derfor skulle jeg også kun have en enkelt fadøl til middagen, så jeg var klar i hovedet til resten af aftenens diskussioner rundt omkring i byen.

Jeg håber, du sidder og får lyst til at være med næste år. Allinge venter på dig.

onsdag den 7. maj 2014

Rig eller lykkelig?

Lige nu er der faktisk flertal for, at vi på højeste niveau skal begynde at interessere os for, hvor lykkelige vi er - og ikke kun for, hvor meget vi producerer. Regeringen, SF og Enhedslisten vil alle gerne have et grønt nationalt regnskab. For mange økonomer er det en svær een at sluge. For hvor er vi henne, hvis vi begynder at blande tingene sammen på den måde?

Siden 1930'erne har vi udelukkende fokuseret på den økonomiske vækst, der kommer ud af industriel produktion og forbrug. Det tæller positivt, når vi producerer våben, cigaretter, sprøjtegifte, lykkepiller, motorveje, fuelolie, forbrændingsanlæg, opløsningsmidler og eengangsemballage. Det tæller positivt, når vi skaber forurening fra en fabrik, og det tæller igen positivt, når vi rydder op efter forureningen. Derfor har industrialiseringen, som vi heldigvis er på vej ud af nu, pisket os rundt i alle disse sisyfos-aktiviteter.

Hvad, der ikke tæller i det nationale regnskab, er det meste af det, som gør livet værd at leve: Samvær med vores børn, omsorg for ældre, arbejdet i alle landets grundejerforeninger, kajakklubber og politiske partier, hjælpearbejdet i Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller Danmarks Naturfredningsforening, grøntsagerne vi dyrker til os selv i haven, marmeladen, vi sylter og giver som værtindegaver, fællesskab om at holde høns, glæden ved at bruge vores allesammens natur, alle bidragene til Wikipedia, det store arbejde i alskens Facebook-grupper o.s.v.

Men det skal tælle nu, hvis et flertal i Folketinget rent faktisk forpligter Danmarks øverste myndighed, Finansministeriet, til at indregne alt det, der betyder noget her i livet, når der skal udarbejdes finanslov. Mange lande er i gang, og det er på tide, for det er jo sådan, at det, man måler på, er også det, man arbejder på at optimere. Det klassiske bruttonationalprodukt er derfor en væsentlig årsag til, at vi hele tiden løber ensidigt efter den vækst, som har skabt den overudnyttelse af kloden, som vi står med i dag.

Skal vi så vælge imellem at være rige eller lykkelige? Jeg tror det ikke. Jeg tror, vi får begge dele. For når vi får skabt fokus på alt det, som gør os lykkeligere, så frisætter vi også det potentiale, som vi som mennesker i en vækstkultur har lært at holde i baggrunden, fordi det ikke direkte skaber vækst.

Men i Danmark har vi det nye dybt forankret i vores kultur - tilbage fra Grundtvig, andelsbevægelsen og folkehøjskolerne. Vi skal blot genopfinde den nye version af dette, tilpasset vores årti, og støttet af en ny fokus på virkelyst for alle i sprudlende fællesskaber med mennesket i centrum.

fredag den 31. januar 2014

Hvad læste du i 2013 ? Her er MINE tre bedste bud !

Så er der ballade på Borgen. Vi er mange, der følger nøje med i, hvad der nu sker, for det får betydning for den kommende bæredygtige omstilling, hvem der kommer ind på de ledige ministerposter. Hvilken rolle får SF nu i forhold til regeringen og den førte politik? Bliver ministerier lagt sammen? Bliver de udlagte spor ført videre, eller bliver der ændret retning?

Men det kan også bliver for meget, og så kan man jo lige læse denneher blog, som har et lidt længere sigte:

Mangler du stadig et nytårsforsæt? Jeg har et bud - specielt, hvis du er een af de fantastiske mennesker, der bidrager til demokratiet ved at være aktivt frivillig og er optaget af at gøre en forskel her i verden. Jeg foreslår, at du køber bogen "Borgerlyst - Handlekraft i hverdagen" og får den læst.

Jeg er selv godt i gang med samme forsæt, for jeg bestilte og betalte bogen på forhånd - mens den blev skrevet. Forfatterne, Nadja og Andreas, benyttede nemlig crowdsourcing til at finansiere arbejdet med bogen, og det har mange fordele, hvis man er god til det: F.eks. får man midler ind undervejs i arbejdet, man knytter sine læsere til sig, og man kan få feedback undervejs fra de mennesker, som tror på projektet. Når bogen er færdig, laver man åbent hus, hvor folk kommer og henter deres bog og måske tager gæster med, der også køber bogen og møder andre, der også er interesserede i bogen og konceptet - forfatterne kaldte det for vin-for-porto-hygge, for så sparer man jo også lige portoen.

  

Jeg er godt i gang med Borgerlyst - the book. Og ud over at den er vanvittig godt skrevet, så er den en uvurderlig direkte og konkret men også perspektiverende håndbog, som bør ligge i tasken hos enhver, der kan lide at være borger - og ikke bare forbruger.

De to andre bøger, jeg vil anbefale, udmærker sig ved at de på hver deres måde peger på løsninger for en omstilling til en mere bæredygtig fremtid. Ikke utopier - men visioner og skridt, vi kan tage for at komme videre.

Ross Jackson er manden bag Urtekram og samtidig manden, der har skabt Gaia-fonden, som har mange spændende projekter bag sig. Men Ross kommer oprindelig fra finansverdenen og har således masser af indsigt i, hvordan finansverdenen fungerer, og ikke mindst hvor det er gået galt. I sin bog, Occupy World Street, gennemgår Ross kriserne og forklarer mange af de mekanismer, som har skabt dem.

Men mest interessant kommer Ross med bud på, at der er nye paradigmer på vej - at vi er i gang med en global transformation fra opfattelsen af det frie marked som verdensherre til en større forståelse af menneskeheden som en integreret del af naturen, og om at økonomien er en underafdeling af miljøet - ikke omvendt. Ross kommer med bud på, hvordan vi kan komme videre, og bl.a. hvordan Danmark har særlige muligheder for at vise vejen.

Og her er Ross langt henad vejen på linje med Lene Andersen, der med sin bog "Danmark 2030" ikke bare kommer omkring de økonomiske og klimatiske kriser men giver os indsigt i hele spektret fra de inderste mekanismer i mennesket til de makroøkonomiske systemer, vi har skruet sammen. Lene har brugt 10 år af sit liv på at skrive et digert værk "Både-og", som jeg også kan anbefale, men nu har hun kogt det hele ned til en lille, løsningsorienteret bog, som er meget læseværdig. Lene tror også på Danmark, men som en del af en styrket fælles-nordisk størrelse, som samlet set vil kunne vise vejen ud af kriserne.

Danmark 2030 er et ultrakoncentreret sammenkog, som kommer omkring vidt forskellige emner som f.eks.:
  • Vores arbejdsmarked, økonomi, velfærdssystem og kultur står over for et tipping point, hvor alting kan forandre sig.
  • Nationalstaten smuldrer i globaliseringen - hvad skal der så blive af velfærdsstaten og demokratiet?
  • Markedskræfterne underminerer demokratiet...
  • Stenalderhjernen kan ikke følge med i det komplekse samfund, vi har skabt og derfor tyer vi til stamme-mentalitet og nyreligiøsitet.
  • Eliterne er ikke kloge nok til at løse vores problemer.
  • Vi har både viden og teknologier til at brødføde hele planeten og skabe en meningsfuld tilværelse for alle. Det er kun en række valg, der afholder os fra at lykkes.
  • Norden har nogle unikke forudsætninger, og vi kan blive en soft super power, hvis vi tager arven efter NFS Grundtvig og Alfred Nobel seriøst. Vi har både ressourcerne og den velstandsmætning, der gør det muligt for os at gå forrest i en global udvikling.
De tre bøger giver samlet set væsentlige bud på, hvordan vi er skruet sammen som mennesker og som samfund, vores ståsted i den globalisering som ingen kan kontrollere men alle er en del af, samt især hvordan vi kan styrke troen på fremtiden og skabe handlinger fra os selv med hinanden til glæde for os alle.

Halleluja! - og skal vi så komme i gang! Køb alle tre, læs dem og gå ud og gør en forskel i dit demokrati!

Godt Nytår!