mandag den 11. november 2013

Stop den ukritiske vækst - jeg vil af!

Fra alle sider råbes vækst: Politikere og medier fortæller os at vækst er måden at komme ud af krisen på. Vækst skaber jobs. Vækst skaber udvikling. Vækst er grundlag for det hele. Vækst er svaret - hvad var spørgsmålet...?

Spørgsmålet er, hvordan vi skaber fortsat udvikling og velstand, men uden at tappe kloden for ressourcer, drukne i forurening eller ødelægge klimaet, og een ting er sikkert: Vækst i den gængse forstand er ikke lige svaret her.

Heldigvis taler og skriver flere og flere kloge og fremsynede mennesker om alternativer til vækst. Ikke at det er noget nyt - der har været skrevet om emnet siden 1960'erne - men for tiden ser vi næsten en eksplosion i antallet af borgergrupper, konferencer, bøge og film, som handler om alternativer til klassisk vækst - og det giver mig håb.

I Danmark har vi i år fået den første professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, som forsker i økonomi, som er i balance med klodens ressourcer. Vi har Sustainia, som fremmer konkrete bæredygtige løsninger på internationalt niveau, og vi har en række borgeraktiviteter, der fokuserer på den grønne omstilling.

Vi har CradlePeople-bevægelsen, som bla. arbejder med cirkulær økonomi, og vi har flere og flere debattører, der kommer med bud på, hvordan vi kan skrue samfund og økonomi sammen på nye måder - f.eks. Lene Andersen, som i Danmark 2030, der netop er udkommet, skriver om de udfordringer, vi står i lige nu og hvordan vi kan forme en ny nordisk tilgang til løsninger. Endelig har vi forfatteren til Occupy World Street, Ross Jackson, som skriver om de problemer, de økonomiske modeller og strukturer skaber for hele verden, og som også byder på løsninger. 

Også filmfolket kritiserer den evindelige fokus på vækst, fra episke baskere som Avatar og Hobbitten, der på overfladen handler om det gode mod det onde men implicit er fulde af systemkritik, til den nærværende og personlige film, "Shirley og Hinda" om to amerikanske bedstemødre, som i den modne alder af 90 og 84 år indser, at den vækst, som alle går og snakker om måske ikke er løsningen - men i lige så høj grad problemet.

Det er en skøn film om venskab og indsigt og om, hvordan vi alle kan blive aktivister, hvis vi brænder nok for at forstå verden og ønsker at gøre den til et bedre sted at være.

For hvorfor går to damer, der har få år tilbage at leve i, i gang med at ændre verden? Hvorfor er de ikke ligeglade? Nu er det jo gået meget godt i de 90 år, de har levet. Kan de ikke lade de dygtige ledere i verdens store virksomheder og på de anerkendte universiteter fortsætte den gode linje, som har skabt den velfærd, de selv har fulgt udviklingen af?

Men nej, det er netop her, de tager fat, og i løbet af filmen får både de to hovedpersoner og vi, der sidder i biografmørket en aha-oplevelse, som sætter begrebet vækst i et foruroligende perspektiv.

Bakterier formerer sig med eksponentiel vækst, dvs deres antal fordobles f.eks. hvert minut. Forestil dig nu at være en bakterie, der starter sammen med fire andre i en flaske fuld af føde. Efter to minutter er i 10, efter tre minutter er i 20, efter fire er i 40 osv. Efter en time er flasken fuld af bakterier og begynder at løbe over. Hvornår indser du som bakterie, at hvis I fortsætter på denne måde, vil I fylde hele flasken op?

Et minut før den er fuld, er den kun halvt fuld, jo... to minutter før den er fuld, er den kun kvart fuld. Det er samme vækst-princip, økonomien kører efter, og jorden er ikke større end den er.

De kloge bedstemødre går ud i verden for at forstå og ændre, fordi de har opdaget, at noget er ved at gå galt. De gør det nok fordi, de jo for længst har opdaget, at det, der egentlig betyder noget, er familie og venskaber - ja, mennesker - frem for velstand og ting.


Og derfor føles det rigtigt og er aldrig for sent at gøre noget godt for menneskeheden, for din næste, for dine børnebørn og de venner, de skal vokse op sammen med. Hvornår går du i gang?


torsdag den 10. oktober 2013

Hvad skal vi bruge affaldsforbrændingsanlæggene til?

Med regeringens ressourcestrategi fra i mandags er vi tættere på en langstrakt afvikling af affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Vi har allerede i dag en overkapacitet, og vi er ikke alene om det. Det har Tyskland og andre nabolande også.

Så det er vigtigt, at vi ikke bare bygger nye anlæg, for så binder vi investeringerne der - og dermed affaldet til fortsat forbrænding de næste 30 år. Desværre har man taget den forkerte beslutning i København og er gået i gang med at bygge et nyt mega-affaldsforbrændingsanlæg, på trods af voldsomme protester og en beslutning i første omgang om at lade være.

Men for nu at vende tilbage til det nationale billede, så skal forbrændingssektoren i Danmark over de næste år finde ud af, hvilke anlæg, der skal lukkes ned først, hvem dernæst osv. Og så er det jo, jeg tænker, at når vi slukker for kraner og ovne rundt omkring i landet... hvad kan vi så bruge de spændende faciliteter til? Jeg kommer til at tænke på B&W-hallen på Amager og på tørdokken på Holmen. Vi har jo med spændende rum at gøre, som kan bruges til alt muligt - kultur, idræt, nye innovative virksomheder. Kom med nogle bud!


tirsdag den 10. september 2013

El-bil-redning

Mange troede vel at el-biler i Danmark døde med Better Place. Men det har jeg nu aldrig ment. Faktisk regnede jeg med, at det ville give noget luft og nogle renere linjer til el-bil-markedet, at der ikke længere er to konkurrerende koncepter på et meget lille og skrøbeligt marked.

Nu tror jeg på, at jeg fik ret, for den store energikoncern E.ON har nu købt de 770 el-bil-ladestandere, der var i boet efter Better Place. Det betyder, at vi nu har en stor og stærk aktør bagved et ladenet, som kan brede el-bilerne længere ud i Danmark. Nu får vi to konkurrerende ladestandernet (E.ON og Clever) med samme stik men forskellige abonnementsordninger. Det svarer jo helt til fx tankstationsmarkedet, og den nye situation kan måske skabe bedre løsninger og bedre priser samlet set.

Det er oplagt at købe de almindelige ladestandere, for det bliver den teknologi, der kan skabe forretning. Batteriskiftestationerne derimod er gøgeungen, som Better Place nok gik i knæ på, og det er endnu uvist, hvad der skal ske med dem.

Det bliver spændende at se, om giganten E.ON gør dette helhjertet. På plussiden kan man sige, at så stor en koncern vel næppe kaster sig ud i sådan noget uden at mene det, samt at der må ligge en vis robusthed i denne satsning. Er man til konspirationsteorier og tror på alliancen imellem oliebranchen og bilbranchen kan man på minussiden være bekymret for, om E.ON måske vil tromle Clever og så forlader el-bilmarkedet... Men E.ON fremstår som en virksomhed, der satser på el og gas i transporten, og derfor går det nok ikke så slemt.


Så når jeg tager ja-hatten på, så håber jeg på, at når E.ON går ind, så vil det trække flere aktører i oliebranchen med ind, så vi fx kan begynde at få ladestandere på tankstationerne også. Disse udgør jo i dag det mest optimale optankningsnet i forhold til vejnettet - og har jo parkeringspladser og strøm lagt ind, så det vil være en meget lille investering for Statoil, Q8, Jet, DK, OK osv. at stille ladestandere op (Derfor er det også helt rimeligt at spørge, om det stadig er det gamle stammefællesskab, der sætter en stopper for den åbenlyse løsning, ladestandere på tankstationer vil være). Clever har valgt at satse på indkøbscentrene, og det er jo også rigtig klogt. Jeg krydser fingre for, at vi om fem år har ladestandere ved alle indkøbscentre, tankstationer og større parkeringsområder.

Samtidig er el-bil-markedet ved at komme i omdrejninger. DNs Citröen C-zero kører stadig fint og holder 120 km på en opladning. Den fås også i en Peugeot-udgave og en Mitsubishi-udgave, og så er der Nissan Leaf, Mercedes Vito, BMW i3 og ikke mindst Tesla S, som efterfølges af en mere familieagtig bil Tesla X, som kommer næste år. Med rækkevidder op til 500 km og et landsdækkende ladestandernet, bliver undskyldningerne sværere og sværere at finde frem. Og har man een gang prøvet at køre el-bil, så er man jo solgt - smut forbi Renault, Tesla eller Citröen eller eet af Clevers arrangmenter for at prøve en tur.

Og det fedeste er jo så, at det ikke kun er bedre for dig, der sidder inde i en stille bil, som bliver ladet om natten, så den er klar om morgenen. Det bliver også et helt andet gadebillede, hvor man kan tale almindeligt sammen, når man går ind ad Åboulevarden, hvor man ikke får lungerne fyldt med giftige partikler, og hvor selv tankstationer ikke længere er olie-stinkende områder, man helst undgår.

onsdag den 1. maj 2013

CSR i lummert lys

"Jeg fucking hader CSR" siger brandingeksperten Sindy Gallop i Berlingske Business Magasin i sidste uge. Det gør hun, fordi CSR godt nok er på vej op men stadig i rigtig mange virksomheder opfattes som et marketing-begreb. CSR er rigtig mange steder noget, ledelsen har valgt at gå i gang med, fordi det kan give et pænt image. Man ansætter nogle marketingsfolk, som starter med at formidle i løse vendinger om, hvad virksomheden har tænkt sig at gøre, men det ender ofte med kratterier i overfladen, for det var jo ikke meningen, at det skal koste noget eller at vi behøver lave om på, hvordan vi gør tingene her i vores virksomhed...

Heldigvis kræver en seriøs CSR-indsats åbenhed og dialog med alle aktører omkring virksomheden. I denne proces vil de nyansatte marketingsfolk blive mødt af miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, naboer, fattigdomsbekæmpere og andet godtfolk, som bl.a. fortæller dem, at:


  1. I kan ikke blære jer med noget, I ikke har gjort endnu.
  2. I bliver nødt til at dokumentere effekten af det, I gør.
  3. Det er ikke nok at kigge på sikkerhed og energiforbrug i egne produktionshaller - I skal arbejde med hele jeres varekæde.
  4. Det er ikke nok at skifte til sparepærer - I skal hele vejen rundt om ansvarlighedsbegrebet, dvs. miljø, etik, sociale aspekter, forbrugeraspekter, lobby, formidling, åbenhed osv.
  5. I bliver nødt til at fortælle jeres omverden, hvad I har tænkt jer at sætte i gang og især, hvordan det så året efter er gået med indsatsen. Her er det nu ved at blive tilladt at fejle - blot man lærer af sine fejl og springer op på hesten igen.
  6. Ledelsen kan ikke sætte en lille afdeling til at lave CSR. Det skal integreres i hele virksomheden - i alle funktioner og hos alle medarbejdere og ledere. Det er som med indtjening - alle skal have det for øje i een eller anden grad før det virker.

Miljøledelse har været igennem samme udvikling - og er det stadig mange steder. Det virker kun, hvis ledelsen og bestyrelsen giver det fokus og prioritet.

Man kan synes, at CSR er et fluffy begreb, men det har også et potentiale. Sagen er, at hvis man integrerer det ordentligt i sin virksomhed, så er der stor chance for, at virksomheden rykker sig i retning af bedre at kunne forstå og agere i den nye globaliserede virkelighed, hvor klassisk industriel produktion og afsætning er en dødssejler.

Vi er i en omstillingstid - en tid med kriser af forskellige slags, som spiller sammen og kalder på nytænkning i retning af både-og fremfor de gamle enten-eller-dogmer. En moderne virksomhed skal kunne se nye muligheder, omstille sig til disse, sprede sine aktiviteter på mange og gerne grønne teknologiske løsninger. Og måske vigtigst af alt - den skal kunne skabe de løsninger, som bidrager til en bæredygtig omstilling.

Det er her, CSR - brugt på den gode måde - kan skabe en ramme, som moderniserer virksomheden ved at skabe større åbenhed og forståelse for samfundets aktører. Med andre ord: Lærer at se sig selv som en samfundsansvarlig og kommunikerende aktør fremfor en dinosaur med store tænder.

Hvad der bliver rigtig spændende er, hvis virksomhederne i denne udvikling også begynder at se på kernen af deres egen eksistensberettigelse - på rollen som tjener for en flok aktionærer, der egentlig ikke interesserer sig for andet end, hvad der kan blive til mig i år. Vi har brug for nye virksomhedsformer - måske i retning af fonde og foreninger - som bygger sig selv op omkring etiske værdier og agerer derefter.

Se evt. mine idéer her: http://prezi.com/3iirrnrmtyfl/future-of-sustainable-business/?kw=view-3iirrnrmtyfl&rc=ref-3461268


mandag den 22. april 2013

Vi forbrænder stadig værdifulde ressourcer


I går afsluttede Danmarks Naturfredningsforening (DN) den årlige affaldsindsamling. Der blev igen i år indsamlet langt over 100 tons affald af mere end 25.000 danskere. Det indsamlede affald ender på genbrugsstationen, hvor meget går til småt brændbart. Herfra bliver det kørt til forbrænding på et af landets 27 affaldsforbrændingsanlæg. Vi brænder nemlig meget i Danmark. Ifølge Dansk Affaldsforening forbrændte vi i Danmark i 2011 3,6 mio. tons affald.

Men affald er ressourcer - udvundet fra jorden. Ressourcer som bliver mere og mere knappe, og som derfor også bliver dyrere og dyrere. I DN arbejder vi for et bæredygtigt samfund, hvor jordens ressourcer skal bruges igen og igen. Vi mener derfor, at vi skal brænde meget mindre og genanvende langt mere.

Danmark har over de seneste 30 år satset så ensidigt på affaldsforbrænding, at vi ikke kan se andet. Store dele af affaldsbranchen mener, at hvis vi bare brænder effektivt, udnytter energien og skaber varme og el fra forbrændingsanlæggene, så kan vi ikke gøre det bedre. Et synspunkt, som pudsigt nok støttes af hele den store branche, der bygger affaldsforbrændingsanlæg og leverer filtre og pumper og alt det andet isenkram, der sidder i sådan nogle anlæg.

Men den indstilling holder ikke i dag, og den hæmmer omstilling til en mere bæredygtig fremtid. For når affaldet først er forbrændt, er mange af ressourcerne ”væk” i form af luftforurening. Tilbage er enorme mængder af slagger – en sammensmeltet, grå masse af alt det, der ikke kan brænde, og som nu er gjort meget svært tilgængeligt for genanvendelse.

DN undersøgelse: To af tre anlæg vil forbrænde samme mængde om fem år
DN har gennemført en undersøgelse, hvor vi har spurgt de danske affaldsforbrændingsanlæg om deres forventninger til fremtiden. Vi har fået svar fra 18 forbrændingsanlæg, som desværre viser, at DN's håb om mindre forbrænding og øget genavnvendelse, ikke stemmer overens med de 18 anlægs forventninger til fremtiden.

12 af de 18 anlæg forventer således, at de forbrænder samme mængde affald om 5 år som i dag. På 5 anlæg forventer man at brænde mindre, og et anlæg forventer at forbrænde mere. Blandt de 18 besvarelser mangler vi nogle af de helt store anlæg, som i disse år netop bygger større anlæg med mere forbrændingskapacitet. Tankevækkende er det også, at 15 af 18 forbrændingsanlæg har kapacitet, de ikke bruger i dag. I runde tal betyder det, at vi har en overkapacitet på 230.500 tons om året.

De, der har svaret, vurderer i øvrigt kun for to anlægs vedkommende, at de forventer, at anlægget er lukket om 5 år.  Hvorimod 5 svarer, at de har et nyt anlæg med samme kapacitet. Flertallet af de resterende besvarelser går på, at de har det nuværende anlæg, men med forskellige forbedringer. Det tyder på, at der blandt anlæggene er planer om at forsætte med investeringer, der binder os til at brænde ressourcer af i de næste mange år. Samtidig hører vi fra flere sider, at vi om 10-15 år nok kun skal have 7-10 forbrændingsanlæg i Danmark.

Der er vist behov for, at NOGEN burer sig inde med nogle konkrete mål og midler og først kommer ud, når der er lagt planer for, hvilke anlæg der skal afvikles hvornår, og hvilke der skal blive tilbage. Så kan de jo sende hvid røg ud til journalister og andre interesserede.

Alle, der interesserer sig lidt for affald og ressourcer, går i øvrigt i disse dage og venter på regeringens ressourcestrategi I, der kommer til at skabe rammerne for fremtidens affaldshåndtering i Danmark. I Danmarks Naturfredningsforening håber vi på masser af konkrete virkemidler, der kan sikre en afvikling af forbrændings-æraen og skabe rammerne for en sund genanvendelses-kultur over det ganske land.

tirsdag den 5. marts 2013

Et spadestik i røg og damp


I går var jeg med til noget, jeg ikke plejer. En vaskeægte aktion – ikke på højde med dem, Greenpeace laver med rapelling og lænker – nej, vi brændte såmænd penge af – altså hjemmelavede sedler, der kunne ligne 1000-lapper. Egentlig skulle vi have brændt 4 millioner 1000-kronesedler af for at modsvare den fejlinvestering på 4 milliARDER, politikerne i Amagerforbrændingens fem ejerkommuner nu har givet lov til. Men så skulle vores printer have kørt hele ugen, og det var blevet rimelig upopulært på kontoret. Så vi nøjedes med at brænde 100 sedler af i et lille bålfad – bare for den symbolske værdi – og papir skal jo genanvendes...;-)

For vi synes, det er et uansvarligt spild, når de fem kommuner der ejer Amagerforbrændingen i går tog det første spadestik til det nye affaldsforbrændingsanlæg med endnu større kapacitet end det nuværende. Københavns Kommunes politikere havde egentlig besluttet sig for at tage det store skridt ind i fremtiden og sætte gang i genanvendelsen, men kommunen blev overtrumfet af finansministerens ønske om at hjælpe virksomheden, der skal bygge anlægget – selvom det jo egentlig er en kommunal beslutning.

Derfor er vi mange, der er noget desillusioneret i dag, for de 4 mia., der nu smides i et nyt anlæg, er så stor en investering, at anlægges skal køre på fuld blus i de næste mange år, for at tjene pengene ind, og det betyder fortsat massiv afbrænding af affald også i de kommende 40 år. Genanvendelse vil de næste 40 år fortsat være små hyggeprojekter til nogle få hundrede tusinde kroner, som hver gang vil vise, at der ikke er volumen nok i genanvendelse til at det kan betale sig. Imens vil ovnene brænde løs og fortsat skabe farlig luftforurening, og slaggebjergene vil hobe sig op.

Samtidig vil lande som vi normalt sammenligner os med for alvor sætte gang i genanvendelsen og på den måde skabe mange permanente arbejdspladser og store forspring for deres virksomheder, som på den måde bliver mindre afhængige af jomfruelige ressourcer fra Kina og Afrika. Dansk erhvervsliv mener, vi er så gode til at brænde affald af, at vi bare skal fortsætte med at gøre det samme – måske lidt mere effektivt – men dog grundlæggende det samme.

Jeg mener, vi må se at vågne op, for det er som bekendt de, der midt i en krisetid formår at gøre det nye, smarte, der vinder og kommer ud på den anden side.


------
Denne klumme i 24 Timer: http://www.e-pages.dk/24timer/3638/
Kritiske artikler omkring affaldsforbrænding, start fx her: http://ing.dk/artikel/kommunernes-dyre-affaldsovne-blokerer-genanvendelse-127461
Om finansministerens hjælp til Vølund: http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/33158/artikel.html?hl=Q29yeWRvbg,,

tirsdag den 8. januar 2013

Yoda og de andre


Nu siger jeg det… har længe pønset på en lejlighed til at sige det… jeg har det sådan set fint med det selv, men hvis man ikke er inde i Starwars-historiens univers, så kan det virke mærkeligt, at jeg har et kæmpe billede af en tegneseriefigur hængende ved mit skrivebord.

Det er Yoda, der hænger og minder mig om at være ”i forbindelse med kraften” og ikke lade had, misundelse, magtbegær eller andre destruktive kræfter styre mig under nogen omstændigheder. Yoda er den største af de åndelige læremestre i Starwars-historien – en ½ meter høj, 800 år gammel, grøn og rynket figur med spidse ører.

Lejligheden for mig til at fortælle om Yoda er, at juleferien har budt på endnu en filmatisering af et episk værk, Hobbitten, fortællingen, der ligger forud for et andet af de store episke værker, Ringenes Herre, som i dag er en integreret del af vores kultur. Hobbitten er endnu én i rækken af storslåede historier om det gode imod det onde. Jeg kan også nævne Harry Potter, Avatar, Det Gyldne Kompas, Eragon, Den Uendelige Historie,  osv. – listen er lang, hvis man leder lidt i sin hukommelse.

Når vi sidder der i biografen i alle aldre og fra alle samfundslag, så tænker jeg, at vi vel alle sidder og identificerer os med det gode. Hvem ser sig selv som ork eller medlem af Voldemorts slæng? For det, som gør disse historier interessante er jo, at vi kan genkende kampen imellem det gode og det onde fra vores egen verden i dem: Hvordan og med hvem ved min side kan jeg vinde kampen i mit liv? Hvordan ser min drage, min trylleformular eller min kampklædte isbjørn ud, og hvordan holder jeg fast i den kraft, som gør mig stærk nok til at fortsætte, når det ser allersværest ud?

Om det er fodboldhelte som Messi eller åndelige vejvisere som Yoda, vi læner os op ad, er en personlig sag men bestemt ikke lige meget for processen og resultatet. Min drøm for det nye år er, at flere mennesker finder vejvisere, der som Yoda viser, hvordan vi kan gøre mere for den store sammenhæng, for menneskeheden, for klimaet og miljøet og for en fremtid for alle i denne verden – også om 20 år og om 50 år. Find din indre Harry Potter og tænk mindre på at redde dig selv og mere på at redde os alle… så er der håb – også for de næste generationer.

Godt Nytår!