112.000 tons papir til ingen verdens nytte

Nu har vi lige flyttet vore postkasser ud til havelågen. Fint så – postbudene skal ikke længere slås med låste låger og mopsede hunde. Sådan skal det være, og faktisk kan man undre sig over, at dette ikke er indført for mange år siden.

Det kan man også med det initiativ, som overvejes for øjeblikket af regeringen. Det handler om, at vi hvert år modtager 55 kg reklamer i vores postkasser. Papir, som vi får, hvis ikke vi gør noget for at undgå at få det.

Papir, som fortæller os det samme uge for uge: Nu kan du få leverpostej, kylling og toiletpapir (til cirka samme priser som i sidste uge og forrige uge). Du kan også få fladskærm og hækkeklipper og rengøringsmidler og iPad og tandstikkere og tennissokker og… ja, faktisk alt hvad du kan finde på at begære for dine penge.

Rigtig mange mennesker kigger ikke engang i reklamerne, før de ryger i skraldespanden. Og skal man i dag købe en hækkeklipper, så checker man jo priser på nettet. Spørgsmålet er, hvad vi egentlig skal med de der reklamer i vores postkasse…?

Når man spørger forbrugerne, så vil kun 40% have reklamerne. Men det er kun 22%, som har registreret deres "Nej tak til reklamer"  hos postvæsenet og fået sat mærke på postkassen. Det er jo fordi, det er besværligt, og det skal det ikke være, når man gerne vil spare på ressourcerne.

Derfor er det super spændende om regeringen får vendt bøtten og sikret os et ”Reklamer Ja Tak”-koncept. Altså at du ikke får reklamer i din postkasse, med mindre du beder om det. Det er helt i tråd med reglerne for din e-mail-indbakke og dørsalg, som jo blev forbudt for mange år siden. Tiden er moden for næste skridt. Det er ressourcernes tid, og vi skal gøre det nemt og billigt at tage de rigtige valg i retning af en bæredygtig fremtid.

Pick the solution…?

Økonomisk krise. Klimakrise. Fødevarekrise. Hvis vi skal ud af kriserne, er det måske ikke så dumt at kigge lidt på nogle af de tidligere kriser, vi har været i. Hvad har vi tidligere gjort, når det brændte på? Kriser er mange ting – for tiden snakker man meget om finanskrisen, klima/miljøkrisen og fødevarekrisen, men der er sikkert flere kriser, man kunne trække frem, hvis man leder lidt.

Lad os tage fat i en af tidligere tiders største kriser: Anden Verdenskrig. Noget af det, flere regeringer dengang gjorde, var at blande sig i, hvad virksomhederne skulle producere. I årene før og under Anden Verdenskrig blev arbejdskraften kanaliseret over i virksomheder som f.eks. Ford og Volkswagen, og det, som man mente, kunne redde landet, blev produceret: Køretøjer, fly og andet krigsmateriel. Det blev bygget veje og jernbaner, og mange af de landvindinger inden for teknologi, som blev udviklet i krigstiden har siden skabt forretningsgrundlaget for mange virksomheder. Trods den tragiske kontekst, er det tankevækkende, hvilken eksplosiv udvikling af bestemte løsninger, man skabte dengang.

Store dele af dagens erhvervsliv er modstandere af det, man kalder ”pick the solution” – altså at man via regulering og økonomiske virkemidler vælger, hvilke løsninger man gerne ser blomstre op. Holdningen er, at markedet bedst selv kan ”vælge” de løsninger, der kan sælges i morgen.

Men problemet er, at markedet kun kan se økonomi og i øvrigt ikke kan se længere frem end nogle måneder. Markedet kan ikke se klimakrisen, miljøkrisen og fødevarekrisen – kun finanskrisen. Hvis vi nu – i stedet for kun at have øje for at løse finanskrisen med bankpakker og andre dyre lappeløsninger – forsøger at hjælpe markedet til at se fremtiden i et bredere lys, så kan vi måske gøre en forskel. Det kunne for eksempel ske ved at brandbeskatte biler, der kun kører 14 km/l, ved at skabe gunstige markeder for økologi, grøntsager og fisk, ved at udfase olie- og naturgasfyr, ved at sætte alt ind på vedvarende energi og ved at beskatte produkternes ressourceforbrug.

Jamen så er der vel nogen brancher, der får det svært? Ja, nogen bliver nødt til at stille om, og det skal de jo have hjælp til. Men tiden er ikke til status quo, gamle dyder eller ”jamen sådan har vi altid gjort”. Tiden er til omstilling, nye veje, nye alliancer, nye produktionsformer, nye ejerformer, nye toner og nye sejre.