Grønne varer er dyre varer

I dag er det international forbrugerdag og fokus på, hvordan det er at være forbruger. På Kongens Nytorv hos det europæiske miljøagentur holder Forbrugerrådet, EU og det danske EU-formandskab en konference om bæredygtigt forbrug, og det er god timing.


At handle bæredygtigt er noget, mange forbrugere gerne vil. Men det er også rigtig besværligt. Selv hvis man bare går efter de mest forståelige dele af ' bæredygtig', nemlig miljøforholdene, kan det være svært at være en bæredygtig forbruger: At gå efter Svanen, Blomsten og økologimærket er besværligt og dyrt.

Hvis man desuden gerne vil have sikkerhed for, at der ikke er brugt børnearbejde eller der er givet en ordentlig løn, så er man helt på bar bund som forbruger. Der findes simpelthen ikke noget enkelt, man som forbruger kan gå efter, hvis man vil handle bæredygtigt.

Og det er jo tankevækkende.

Man skal yde en ekstra indsats og betale mere, hvis man gerne vil købe produkter, som belaster vores klode mindre. Det burde selvfølgelig være omvendt. Det bør altid være nemmest og billigst at handle bæredygtigt.

På den internationale forbrugerdag skal vi arbejde for, at forbrugeren ( dvs. os alle sammen) får nemmere ved at finde de bæredygtige produkter, og at afgifter, tilskud, beskatning og leverancer indrettes, så det også bliver det billigste at vælge.

Regeringen har lovet at kigge på afgifterne i Danmark og at se, om ikke de kan tilpasses, så de kommer til at understøtte en bæredygtig udvikling.

Danmarks Naturfredningsforening mener, det haster, og glæder sig til at følge arbejdet.

Grøn omstilling med det hele, tak!

Da det Miljøøkonomiske Råd i sidste uge fortalte os, at det vil være en god idé, at resten af samfundet får lidt mere ud af Nordsøolien, var det noget de fleste af os kunne forstå og nikke til. I en menneskealder har alt for store midler flydt fra vores fælles ressource i undergrunden og overvejende ned i lommerne på nogle få.

Men når det samme Råd så siger, at vi ikke skal investere i vedvarende energi, så forstår jeg godt, hvis nogle bliver forvirrede. Rådets argument er, at CO2-kvotesystemet løser klimaproblemerne mest effektivt. Problemet er, at alle kritiserer systemet, og at det ikke fungerer i praksis. Kvotesystemet skulle sikre os en fælles udfasning af fossile energikilder og en faldende CO2-udledning. Men fordi systemet er uambitiøst og fuldt af huller, så er en kedelig effekt, at mange gode projektidéer er blevet opgivet bl.a. pga. anbefalinger fra økonomer, der kun ser den teoretiske ramme, kvotesystemet består af.

Boost den grønne omstilling 

Rådet har ret i, at Danmark ikke længere er førende på miljøområdet. De referer her til det internationale miljøperformance index, og jeg er helt enig. Vi er faldet bagud, og det er ikke særlig smart, for noget af det, vi kan komme ud af krisen på, er at booste vores grønne omstilling. Vi skal opstille ambitiøse mål og hjælpe alt det gode på vej, og det er noget af det, et nyt Erhvervspanel for grøn omstilling, som miljøminister Ida Auken har taget initiativ til, skal arbejde med.


Når jeg kobler dette panel sammen med vurderingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd, er det fordi, det er utroligt vigtigt, at panelet ikke begrænser sig til de sædvanlige snærende rammer, der fx handler om at blive mere effektive og slukke for lyset. Panelet bør fokusere på mulighederne for at vælge den vækst, der skal løfte os videre. Vækst i alt det, der bidrager til en bæredygtig fremtid: Vedvarende energi, genanvendelse, oplevelsesøkonomi, fælles ejerskaber, reparation og vedligeholdelse. Panelet bør kigge på ændrede punktafgifter, lånegarantier, pant, grønne investeringer, udviklingsordninger, producentansvar og regler, der understøtter en bæredygtig udvikling.

Og ikke mindst bliver vi nødt til at kigge på selve grundpillerne i vores økonomiske modeller, så vi kan skabe god økonomi i alle de gode tiltag – uden benspænd fra kvotesystemer og andet nøl. Jeg ser meget frem til at følge arbejdet i panelet og håber, at også erhvervslivet er med på det brede udsyn.

Grøn omstilling med det hele, tak!

Da det Miljøøkonomiske Råd i sidste uge fortalte os, at det vil være en god idé, at resten af samfundet får lidt mere ud af Nordsøolien, var det noget, de fleste af os kunne forstå og nikke til. I en menneskealder har alt for store midler flydt fra vores fælles ressource i undergrunden og overvejende ned i lommerne på nogle få.

Men når det samme Råd så siger, at vi ikke skal investere i vedvarende energi, så forstår jeg godt, hvis nogle bliver forvirrede. Rådets argument er, at CO2-kvotesystemet løser klimaproblemerne mest effektivt. Problemet er bare, at alle kritiserer systemet, og at det ikke fungerer i praksis. Kvotesystemet skulle sikre os en fælles udfasning af fossile energikilder og en faldende CO2-udledning. Men fordi systemet er uambitiøst og fuld af huller, så er en kedelig effekt, at mange gode projektidéer er blevet opgivet bl.a. på baggrund af anbefalinger fra økonomer, der kun ser den teoretiske ramme, kvotesystemet består af.

Boost den grønne indstillingHvad, Rådet har ret i, er, at Danmark ikke længere er førende på miljøområdet. De referer her til det internationale miljøperformance index, og jeg er helt enig. Vi er faldet bagud, og det er ikke særlig smart, for noget af det, vi kan komme ud af krisen på, er at booste vores grønne omstilling. Vi skal opstille ambitiøse mål og hjælpe alt det gode på vej, og det er noget af det, et nyt Erhvervspanel for grøn omstilling, som miljøminister Ida Auken har taget initiativ til, skal arbejde med.

Når jeg kobler dette panel sammen med vurderingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd, er det fordi, det er utroligt vigtigt, at vi i panelet ikke begrænser os til de sædvanlige snærende rammer, der fx handler om at blive mere effektive og slukke for lyset. Vi skal i stedet se mulighederne. Mulighederne for at vælge den vækst, der skal løfte os videre. Vi skal skabe vækst i alt det, der bidrager til en bæredygtig fremtid: Vedvarende energi, genanvendelse, oplevelsesøkonomi, fælles ejerskaber, reparation og vedligeholdelse. Vi skal arbejde med ændrede punktafgifter, lånegarantier, pant, grønne investeringer, udviklingsordninger, producentansvar og regler, der understøtter en bæredygtig udvikling.

Og ikke mindst bliver vi nødt til at kigge på selve grundpillerne i vores økonomiske modeller, så vi kan skabe god økonomi i alle de gode tiltag – uden benspænd fra kvotesystemer og andet nøl. Jeg ser meget frem til arbejdet i panelet og håber, at også erhvervslivet er med på det brede udsyn.