mandag den 7. juni 2010

Valgfrihedens tyrani - ikke et problem for økoforbrugeren…

For et par dage siden smuttede jeg som så mange dage før forbi Netto på vej hjem fra arbejde for at købe en pakke rugbrød med hjem til børnenes madpakker – udelukkende fordi vi ikke havde fået bagt vores sædvanlige øko-rugbrød derhjemme. Og Netto slår sig jo en del op på økologi, men da jeg stod foran rugbrødshylden og skulle vælge mit rugbrød, var valget ret enkelt: Der var én slags økologisk rugbrød at "vælge imellem". Og sådan er det som regel. (Her ville jeg gerne have vist et billede eller et filmklip af rugbrødshylden, men det kunne ikke lade sig gøre.)

Visse dage har Netto hele to økologiske rugbrød på hylden, men som oftest er der bare et enkelt. Der er tale om lækre økologiske rugbrød i den dyre ende, dvs. ca. 25 kr./kg, men skiverne passer desværre dårligt i skolemadkasser. Derfor bruger vi hver uge en del krudt på at bage vores eget økologiske rugbrød derhjemme. Det smager sindssygt godt, er billigere og bages i forme, så det passer til madkasser – men nogle gange kan tiden være knap, og så er det frustrerende, at det skal være så svært at finde et alternativ i supermarkederne.

Hvordan så hvis man er ligeglad med økologi…?... Jo, så har man 27 forskellige slags rugbrød at vælge imellem (jeg har talt efter her til morgen!). Der er priser fra 8 kr./kg til 30 kr./kg. Man kan få rugbrød med hele kerner, knækkede kerner, sorte birkes, hørfrø, solsikkekerner, med eller uden hvede, havre, softkerne, skovmand, light, osv., osv. Flere af dem smager rigtig godt - det ved jeg fra de mange indkøbsture, hvor den ene slags økologisk rugbrød er udsolgt, når jeg kommer forbi Netto kl. 16 for at købe ind.

Så hvad gør detailbranchen for at hjælpe de økologiske varer på vej? I Netto gør man det meget i fine røde Ø'er på plastikposerne samt prisskilte med røde ø'er på (tak for dem i øvrigt, de gør det lidt nemmere at spotte de få økovarer, der findes rundt omkring). Men når det kommer til udvalget af varer, så er jeg godt nok ikke imponeret over ret mange supermarkeder.

Og hvorfor har jeg så ikke et billede eller filmklip af rugbrødshylden? Fordi man jo skal spørge om lov til at tage billeder i butikker, og når man gør det og fortæller, at man vil lave en lidt kritisk historie om den brødhylde, som alle jo ser på hver anden dag alligevel, så får man et nej. Og så er det, jeg er glad for ytringsfriheden, som gør det muligt for mig at fortælle historien uden billeder. Så tag lige at lukke øjnene engang…

Du er nu på vej ind i dit supermarked. Du har lidt småtravlt og ved sådan cirka, hvad du skal bruge. Du kanter dig forbi tilbuddene på PVC-gummibåde og eengangs-grill på vej ind og snupper en kurv, mens du allerede har spottet øko-gulerødder, øko-æbler og nu er nået til… rugbrød. Du skimmer hurtigt de 27 typer og undrer dig over, om man rent faktisk kan lave 27 forskellige rugbrødsoplevelser. Prisskiltet med det røde ø fanger dine øjne, du rækker ud og får lige fat i den sidste pakke, mens du registrerer et næsten uhørligt "øv" fra damen med babyen lige bag dig. Sejrsstolt, men med lidt røde ører, haster du videre til mælkeafdelingen, hvor du føler dig tryg ved, at her jo altid er nogle økovarer at vælge imellem. Derefter lader du dig indfange af det gode tilbud på øko-jordnøddesmør, som lige nu koster det halve af, hvad det plejer i andre supermarkeder, og du vælter seks glas ned i kurven…

tirsdag den 1. juni 2010

Age of Stupid… eller…?

I sidste uge var jeg inviteret til et debat-arrangement i Værløse Bio, hvor vi skulle se The Age of Stupid (www.ageofstupid.net) og diskutere, om vi nu også er så dumme, som filmen fremstiller os. Filmen foregår i 2055, hvor hovedpersonen går rundt i en ødelagt verden og undrer sig over, hvorfor menneskeheden ikke gjorde noget dengang i 2008, da der for alvor var klare signaler om, at vi var ved at ødelægge klodens klima.

Jeg undrer mig også. Vi er mange, som forsøger at råbe beslutningstagerne op: Med NOAHs klimaplan 2050 fra sidste uge er vi nok oppe på en 5-8 stykker - anerkendte organisationer - som har fremlagt visioner og planer for, hvordan vi kommer over på den anden side. Vi skal sige farvel til olie, kul og gas og forbrændingsmotoren og byde velkommen til vedvarende energi og elmotoren. Det er ikke kun miljøorganisationer og oppositionen på Christiansborg, der fremlægger den slags planer og visioner. Også Ingeniørforeningen og brancheforeningen Dansk Energi er med i koret af organisationer med seriøse bud på, hvordan vi sikrer vores fremtid.

Faktisk venter vi kun på regeringen. Kan regeringen da ikke se, at vi lige nu har muligheden for at sikre fremtidens vedvarende energisystem samtidig med at løse den økonomiske krise? Svaret er desværre nej!

Hvis vi skal sikre fremtidens vedvarende energisystem kræver det styring af energisystemets udvikling ved hjælp af effektive (dvs. især økonomiske) virkemidler. De energiteknologier, vi skal leve af i fremtiden, skal have støtte og prisgarantier. Der skal lukkes af for de teknologier, der skal ud. Fx er det hul i hovedet, at man overhovedet kan købe et oliefyr i dag, og den høje pris på jordvarmeanlæg lægger stadig en dæmper på manges valg af opvarmningsform, selvom jordvarmen som regel vil være billigst i længden.

Selv er jeg ikke stolt af at være en del af Age of Stupid. Vi står i en global eksistentialistisk krise, og som menneskehed må vi forsøge at komme over på den anden side - ikke bare energipolitisk. Det handler nemlig om hele vores tilgang til verden og hinanden. Langt hen ad vejen agerer vi jo stadig som stenalderens stammefolk, som forsøger at holde de andre på afstand eller overtage deres ressourcer. Skal vi favne globaliseringen, så må vi blive mere rummelige og acceptere og udnytte forskellighed. Vi skal tage ansvar for vores verden - ikke bare for vores lille danske økonomi... Danmark kan bl.a. gøre dette ved at vise verden, at vi på rekordtid kan konvertere til et 100% vedvarende energisystem.